PR-IDE

Fra ide til virkelighed

Hvem elsker ikke at blive kløet på ryggen? Køer gør i hvert fald. Det virker afstressende på dem samtidig med, at de holder hud og pels ren og pæn. Og fra 1. juli er det et lovkrav, at der er én roterende kobørste pr. 50 køer. Kravet gælder både goldkøer og lakterende køer. Kun i syge- og enkeltkælvningsbokse samt i områder, hvor køerne opholder sig i kort tid, gælder kravet om kobørster ikke, fx i forbindelse med inseminering eller dyrlægebesøg.

 

Den tophængte kobørste bevæger sig i alle retninger, og dækker derved hele koens behov for at blive rengjort og holde sig fri for parasitter.

Børsten har et lavt energiforbrug, da den er udstyret med automatisk start, der aktiveres ved berøring fra koen.

Den stopper også automatisk når den ikke længere møder modstand fra koen.

Børsten kører modsat vej rundt, hver anden gang den starter.

 

valg af kobørste

Tjek pris, funktion og holdbarhed

 

Men – mens køerne er svært tilfredse med børsterne, er det ikke altid sådan, at landmændene er lige så tilfredse, når det gælder børsternes pris, funktion og holdbarhed. Derfor:

Vælg en kobørste, der som minimum kan børste hoved, ryg og halerod. Køerne børster sig primært på hoved, hals, ryg og halerod. Vælg evt. to forskellige typer.

Undgå børster, som koen kan skubbe i en fastlåst stilling. Det bliver de overbelastede af med flere reparationer og kortere levetid til følge.

Monter altid over fast gulv – ikke dybstrøelse, så vil højden ofte være forkert.

Skift børsterne, når de er så korte eller så krøllede, at de ikke længere kan kradse pelsen ordentligt og ikke kan nås af køer i alle størrelser.

Børsterne bruges i gennemsnit godt 10 timer pr. døgn, svarende til 3.765 timer om året. Derfor er det klogt at tage strømforbruget med i overvejelserne inden køb.

Undersøg prisen på reservedele til kobørsten – fx printplade, kontakt, motor, gear etc. – og hav evt. et lille reservedelslager.

Klip køernes haler jævnligt, så de ikke kan vikles ind i børsten.

Tjek ugentligt, om børsterne virker.

Racer

 

 

 

 

 

 

 

Der er fire racer af malkekøer i Danmark. Dansk Holstein er langt den mest udbredte med omkring 75 pct. af de danske malkekøer, bl.a. fordi den har en høj mælkeydelse. Dansk Jersey er den næstmest udbredte race med ca. 12 pct. af malkekøerne. Jerseykøer er mindre end de øvrige malkekvægracer. De giver også mindre mælk, men til gengæld har mælken et højere fedt- og proteinindhold. Rød Dansk Malkerace udgør omkring 8 pct. af malkekvæget i Danmark. Det er en race som bl.a. har en god mælkeydelse og gode reproduktions- og sundhedsegenskaber. Dansk Rødbroget Holstein er den race, der er færrest af – kun omkring 1 pct. af de danske malkekøer er af denne race. Endelig udgør krydsninger af to eller flere af disse racer de resterende få procent af malkekøerne i Danmark.

© Copyright 2012. All Rights Reserved.